Havnevej 33, DK 3300 Frederiksværk - Tlf: +45 47 77 03 33 - Fax: +45 47 77 03 02 - Mail: info@dansteel.dk
Du er her: 07. apr 2006 - Årsrapport
DanSteel A/S har offentliggjort årsrapporten for 2005. Overskud på 164 mio. kr. før skat.

Søgning

 

Presseinformation fra DanSteel A/S

7. april 2006

Årsrapport 2005

Omsætningen steg med 10% til 2.131 mio. kr. og resultat af primær drift udgjorde 187 mio. kr. mod 62 mio. kr. i 2004. Årsrapporten udviser et overskud på 164 mio. kr. før skat.

Bestyrelsen for DanSteel A/S har i dag godkendt årsrapporten for 2005. Nettoomsætningen blev 2.131 mio. kr. mod 1.929 mio. kr. i 2004, hvilket svarer til en stigning på 10%. Resultat af primær drift udgjorde 187 mio. kr. mod 62 mio. kr. i 2004, hvilket vurderes som tilfredsstillende.

Årets resultat på 164 mio. kr. før skat er 45 mio. kr. lavere end i 2004, hvor resultatet før skat var på 209 mio. kr. inklusive 143 mio. kr. hidrørende fra frasalg af anlæg, der ikke benyttes i produktionen (Elstålværket).

Resultatet i 2005 blev opnået på trods af det fluktuerede behov i markedet.

DanSteel A/S’ produktion af stålplader har i årets løb udgjort 432.000 tons mod 505.000 tons i 2004. Kapaciteten er i løbet af 2005 tilpasset den reducerede efterspørgsel, og antallet af ansatte udgør 372 pr. 31. december 2005, fordelt på 297 medarbejdere i produktionen og 75 funktionærer. Antallet af ansatte udgjorde 389 pr. 31. december 2004.

DanSteel A/S har i 2005 påbegyndt en omfattende modernisering af produktionsapparatet, og der er i løbet af året gennemført investeringer for 64 mio. kr. I 2006 forventes der yderligere investeringer i størrelsesordenen 100 mio. kr.

Forventningerne til 2006 er positive, og der forventes et resultat af primær drift i samme størrelsesorden som 2005.

Yderligere oplysninger

Konsulent og talsmand for DanSteel A/S, Bent Petersen, tlf. 47 77 03 33,
mobil 20 40 13 33, e-mail bpe@dansteel.dk
Website: www.dansteel.dk

Copyright © - www.dansteel.dk
Dansk English Tilbage til forsiden Udskriv Indholdsoversigt