Energipolitik
NLMK DanSteel A/S vil sætte mål for sit energiforbrug og vil derfor udvikle og tilrettelægge sin produktion så energiforbruget effektiviseres og CO2 emissionen begrænses.
NLMK DanSteel A/S vil løbende følge op på og vurdere de væsentlige eksisterende anlægs energiforbrug og optimere processerne og gennem handlingsplaner sikre, at potentielle energibesparelser opnås i en prioriteret rækkefølge.
Endvidere vil NLMK DanSteel A/S inddrage energiforbruget ved projektering samt ved indkøb af større energiforbrugende anlæg, så disse bliver energimæssigt optimale ud fra en totaløkonomisk betragtning.
Som led i energipolitikken ønsker NLMK DanSteel A/S via uddannelse og information at motivere relevante medarbejdere til at udvise energibevidst adfærd.
NLMK DanSteel A/S forpligter sig til at overholde gældende lovkrav og andre relevante bestemmelser på energiområdet.
NLMK DanSteel A/S vil opretholde et certificerbart energiledelsessystem og indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, overvågningsplan og udledningstilladelse, samt rapportere energiforbrug, nøgletal og CO2 kvoter.